TrygFondens Center for Aktiv Sundhed

Nyheder

Om os

TrygFondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS) vil med udgangspunkt i forskningen udvikle nye træningsformer, der kan anvendes som ideel behandling af personer med en række længerevarende sygdomme, der har fælles behandlingsudfordringer.

I kommunernes sundhedscentre vil vi teste de fysiske træningsformer, der har givet lovende resultater i laboratoriet. De metoder, der viser sig bedst egnet, bliver videreformidlet til landets kommuner.

CFAS’ organisation indebærer, at der kan skabes forandring af praksis på relativt kort sigt.

Der er sket et paradigmeskift inden for behandling af patienter med kroniske sygdomme. I mange år har det været kendt, at regelmæssig fysisk aktivitet kan forebygge flere alvorlige, længerevarende sygdomme. Det nye er, at fysisk træning også har en plads i behandlingen af en lang række kroniske sygdomme, fx type 2-diabetes/metabolisk syndrom, hjertekarsygdomme, visse cancerformer, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og leversygdomme. I nogle tilfælde har træning som behandling vist sig helt at kunne erstatte medicin og i andre tilfælde kan træningen fungere som supplement til en traditionel medicinsk behandling.

I dag findes der betydelig viden om effekten af træning hos raske personer og særligt sportsfolk. Men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål omkring træningsform, intensitet og varighed i forbindelse med de nævnte alvorlige, længerevarende sygdomme. Samtidig er det forbundet med store udfordringer at overføre resultaterne fra superviseret træning til situationer, hvor den enkelte person træner på egen hånd – og sidstnævnte træningsform er langt den billigste og letteste at udbrede.

Forskningprojekter

  • Højintens træning og KOL

    I dette studie undersøger vi effekten af 12 uger med høj-intens intervaltræning (HIIT) på cykel, hvor vi inviterer 12 deltagere med KOL og 12 raske deltagere ind til grundige undersøgelser før og efter et træningsforløb. Vi undersøger om denne type træning kan medføre ”lungevækst” ved scanninger på Rigshospitalet og måler om blodgennemstrømningen til lunger og muskler forbedres, hvilket kan forklare den gavnlige effekt af træning.

    Vi undersøger begge grupper for at se om der er forskel i respons på træning. Vi har i øjeblikket 6 deltagere med KOL, som alle modtager individuelt tilpasset personlig træning af forskningspersonalet bag studiet i vores moderne træningsfaciliteter.

    Ansvarlig: Ronan Berg, Ulrik Winning Iepsen, Stine Buus Nymand og Jacob Hartmann

  • Iltoptag og KOL

    I vores træningsstudier undersøger vi deltagernes evne til at optage ilt fra lungerne til blodbanen hvilket sker ved såkaldt diffusion.

    Vi undersøger hvor præcis denne målemetode er hos mennesker med KOL ved at lave målingen i hvile og ved træning på cykel på adskilte 2 dage. Vi søger lige nu efter 12 deltagere til projektet som består af 3 besøgsdage.

    Ansvarlig: Ronan Berg, Helene Hartmeyer, Stine Buus Nymand

  • Central blodvolumen og KOL

    Flere undersøgelser viser at der meget tidligt i KOL-sygdomsforløbet sker en ødelæggelse af de mikroskopiske blodkar, hvor gasudvekslingen finder sted i lungerne. Det er disse blodkar som muliggør optagelsen af ilt fra atmosfæren til blodet.

    Vi undersøger lige nu om mennesker med KOL har et mindre blodvolumen i lungerne til gasudvekling. Dette gør vi ved at sammenligne såkaldte PET-scanninger fra mennesker med KOL med scanninger udført på lungeraske nyredonorer.

    Ansvarlig: Ronan Berg, Jacob Hartmann

  • Vækstfaktorsignalering og dannelse af brunt fedt

    Brunt fedtvæv forbrænder energi som varme i stedet for at lagre det, og udgør således et muligt mål for at modvirke fedme og diabetes hos mennesker.

    Ved brug af humane fedtcellekulturer vil vi i dette projekt undersøge hvorledes en vækstfaktor kan fremme dannelsen af det brune fedt ved at øge mængden af en lang, ikke- kodende RNA. Vi vil også inkludere brystkræftpatienter, der som en del af deres behandling modtager antistoffer mod vækstfaktoren, for at se om de har mindre brunt fedt efter behandlingen.

    Ansvarlig: Tora Henriksen og Søren Nielsen

  • Lange ikke-kodende RNAer og brunt fedt

    Hvordan kan lange ikke-kodende RNAer påvirke funktionen af det brune fedt? I dette projekt vil vi undersøge præcist hvor i de brune fedtceller lange ikke kodende RNAer befinder sig, samt hvilke cellebestanddele som f. eks. kerne, skelet eller mitokondrier de interagerer med.

    Ved at undersøge de molekylære mekanismer bag udviklingen og aktiveringen af brunt fedt hos mennesker, håber vi på at kunne bruge det brune fedt i fremtidige behandlingsmetoder.

    Ansvarlig: Aiste Aleliunaite og Søren Nielsen

  • Genudtryk i brunt fedt

    I dette projekt bruger vi bioinformatiske medtoder til at undersøge, hvordan brune fedtceller kan udtrykke forskellige varianter af de samme ikke-kodende RNAer.

    Vi vil dermed undersøge hvordan forskellige strukturer af samme ikke kodende RNA kan påvirke de brune fedtcellers funktion og metabolisme.

    Ansvarlig: Christoph Engelhard og Søren Nielsen